Pentel blev grundlagt lige efter Anden Verdenskrig af Yukio Horie. Navnet kommer faktisk fra “painting” og “pastel”. Pentel er pioneerer: De lavede verdens første fiberpen (Sign Pen) i 1963 – den blev brugt af præsident Lyndon B. Johnson og NASA’s Gemini-mission. De opfandt mekaniske blyanter med trykknap. De lavede den første brush pen med nylon-børster. Og i 2010 lancerede de Pocket Brush – en brush pen med udskiftelige vandtætte blækpatroner.
Deres Aquash vandpensler er geniale: pensler med indbyggede vandtanke, så du kan male akvarelfarver uden at have en vandskål stående. Deres Pocket Brush er elsket af tegneserietegnere verden over. Og deres hvide Milky gel pen? Perfekt til at sætte lyspunkter i tegninger på mørkt papir.
Hvorfor Pentel hos Skitsebogskunst?
Pentel er funktionel japansk kvalitet uden pjat. Det er værktøj der virker intuitivt, holder længe, og som gør kreative teknikker tilgængelige – som f.eks. at male akvarelfarver på farten med en Aquash pen. Smart design der faktisk løser praktiske problemer.