Der kan vist ikke være tvivl om, at det er godt at holde hjernen i gang. Krydsogtværs, bordtennis og aftenskole er alle måder, som beviseligt holder hjernen godt i gang. Det virker også godt på depression – i hvert fald på min.
Jeg nyder for eksempel hjernevridere som sudokuer. Især det at kæmpe med en rigtig svær sudoku er fedt. Det er sjældent, jeg knækker dem helt, men bare det, at der pludselig kommer et mønster til syne, som jeg ikke havde set før, er fedt. Jeg er slet ikke konkurrencemindet, medmindre det er mod mig selv. Dertil er der det, at når man ikke kan overskue meget andet, er det at udrette noget her, selvom det blot er på papir, en dejlig fornemmelse.
En anden måde, jeg dyrker min kreative gymnastik på, er gennem min kunst. Tegning er mindfuldt for mig. Det er tid, hvor jeg fordyber mig i de små, hvide sider i min skitsebog og transformerer dem til noget helt andet.
At kigge udad og kigge indad
Kunst har ofte to veje at gå for mig. Enten er det dét at kigge intenst på verden og forsøge at gengive det, som mine øjne ser, min hjerne fortolker, og min hånd formår at skabe.
Det at se former og farver tager pusten fra min depression. Tegning tæmmer tankerne.
Den anden vej i kunsten er den mere “frie” form. Der, hvor ting bliver til ud fra billeder indeni. Her skal jeg kigge mere indad end udad og fortolke følelser og stemninger med indre referencer af former og farver. Med det mener jeg, at jeg ikke maler efter noget, jeg ser, men noget, jeg husker – og så ofte skabt i nye versioner, fordrejet eller brugt på andre måder, end de var, da jeg så dem sidst.
Jeg ved for eksempel godt, hvordan en krop ser ud, men skal jeg tegne den frit, tager jeg mig ofte friheder. Modellerer den, så det passer til min indre sindsstemning. Den kan blive fordrejet, trukket og strakt eller mast næsten til ukendelighed. Her er det min indre virkelighed, der tæller.
Uden facitliste
Sudokuen har sit faste facit, men kunsten har ingen facitliste. Alligevel gør de det samme: Begge metoder træner hjernen, afslapper den og holder den nysgerrig. De små opdagelser undervejs flytter måske kun minutter og millimeter ad gangen – men de flytter mig. Og det er i virkeligheden den største glæde, jeg har ved at skabe og problemløse.
